Stille morgen med herlige blomster

Morgenstund har guld i mund, og i særdeleshed når man er den eneste der er vågen. Huset sover stadig, og det er denne tid på dagen jeg elsker mest. Når det så oven i købet er efterårsferie, og man har en herlig buket blomster at kigge på, så bliver det ikke ret meget bedre.

I fredags kom kæresten hjem med blomster til mig - bare fordi! Jeg føler mig heldig.

Nu står de så her på mit bord og er smukke at kigge på.

På pindene har jeg et gammelt projekt. En cardigan i strømpegarn jeg startede på for 2½ år siden. Jeg er stadig i gang med mit oprydnings projekt. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan afholde mig fra, at købe lidt nyt ind imellem, men jeg har lovet mig selv, at alt det gamle skal laves færdigt, eller eksporteres.

Det tog i hvert fald den første trediedel af filmen "Flygtningen", at finde ud af, hvor langt jeg var kommet i dette lidt kryptiske projekt. Men så gik det ellers bare derudaf. Der strikkes i retstrikning, vendestrik, i forskellige retninger. Det er bestemt ikke et kedeligt stykke strik.

Således fandt der i går aftes endnu en status sted i sofaen. Lars hjalp mig med at fiske "oldies" (læs ufærdige, hengemte strikkeprojekter) op af deres poser. Det kunne jo være, at en lille edderkop havde søgt ly i bunden af et strikke projekt. Jeg elsker, at Lars kan overtales til den slags - hvad skulle jeg ellers have gjort?

Så blev der diskuteret - hvad skulle færdiggøres, og hvad skulle eksporteres. Blusen i strømpegarn vandt - den bliver gjort færdig. 

Posen med det Tuborg grønne Karisma garn, halvt færdigstrikket i form af det meste af kroppen og et ærme til en alt for varm cardigan, tabte. Måske er "tabte" en lige lovlig grov vending - garnet bliver eksporteret til min veninde Helle, som måske kan finde anvendelse for det. Genbrug er godt!