søndag den 24. februar 2013

Frustrerende strikkesøndag

Pyha - det skulle have været let og ligetil, men det endte med at tage sin tid. Vesten jeg skulle strikke til naboen blev færdig i går aftes, så skulle den bare vaskes og syes sammen idag.
Jeg havde jo lige lavet den til mig selv, så hvorfor overhovedet kigge i opskriften? Det endte så med frustrerende meget tid spildt på at pille op i sort uldgarn, DET gør jeg ikke igen.

Endelig kunne jeg komme igang med denne flaskegrønne sag til Sara, som jeg har glædet mig så meget til at strikke. Jeg tror den bliver et hit.

søndag den 17. februar 2013

Dortes Gulerodsboller

Morgenstund har guld i mund, så hvorfor nu ikke fejre, at helbreddet er på en opadgående kurve igen, ved at bage lidt boller.

DORTES GULERODSBOLLER



Ca 16 store boller
Ingredienser
50 gr gær
2 dl vand
1 dl ymer
Lidt honning eller sirup
2 tsk salt
2 æg
1 dl solsikkekærner
1/2 dl hørfrø
2 store gulerødder revne
200 gr hvid hvedemel
500 gr hvedemel

Forberedelse
• Rør det hele sammen, hvedemelet tilsættes lidt efter lidt. Dejen skal være samlet men må gerne
være lidt fugtig.
• Dejen hæver 1/2 time
• Bollerne sættes på en plade med to skeer
• Hæver i 1/2 time
• Pensles med æg
• Bages ved 200 grader uden varmluft i ca 20 min.

lørdag den 2. februar 2013

Så blev "rendemasken" færdig

Hold da op hvor har jeg strikket. Da først højlandsgarnet fra garnudsalg.dk var i hus, kunne det kun gå for langsomt med at få vesten færdig.
Det er på mange måder en debut i min strikkekarriere. Det er første gang jeg strikker i den her slags uldgarn, det er mit første køb fra garnudsalg.dk, men bestemt ikke det sidste - det kan jeg så takke Min kollega Anne Dorte for. Og så er det mit første projekt med rendemasker, lidt grænseoverskridende de første par gange, man lader en maske løbe, men efterhånden bliver man mere modig.

Her ser i så resultatet. Opskriften er af Bente Geil, og den kan hentes på Hendes Verden's hjemmeside.

Jeg er rigtigt godt tilfreds med resultatet, og glæder mig meget til næste projekt i højlands uld. Det eneste, der godt kunne have været lidt bedre er fotomodellen, hun er blevet lidt gammel efterhånden, men det står nok ikke til at ændre.

Nu går turen til torvet, hvor der skal handles ost, frugt og grøntsager. God weekend derude.