Det var et fantastisk kursus, og jeg besluttede mig der for, at jeg ville lave et slumretæppe i bloggen Courthouse Steps. Jeg gik hjem og skar strimler af en masse af de blå stoffer, der nu har ligget i det meste af et årti og ventet på, at jeg skulle finde anvendelse for dem. Det eneste der blev købt var en meter hvid perle
bomuld og en mønstret pink til "ildstedet" i midten.
Jeg kom godt fra land og fik kædesyet de første 15 blogge, men så gik der, som det så tit sker her i huset, pause i projektet.
Der var masser af maskin synings kurser med Jane Sand hos Kastanja det efterår, og jeg var sulten på at lære nyt.
I sidste uge var jeg til det sidste af forårs kurserne, og da jeg kom hjem, besluttede jeg, at nu skulle sommeren bruges på, at få færdiggjort nogle af de halvfærdige projekter. Vi mangler jo også det tæppe.
Der masseproduceres. Ti blogge startes op ad gangen. Jeg syer nogle sting mellem hver blog, så de hænger sammen med en lille stump sytråd.
Så klippes de fra hinanden, og den anden side syes på. Så går turen til strygejernet og der presses, inden næste "lag" syes på.
Det er en dejlig måde at arbejde på. Minder lidt om min fortid som fabriksarbejder på akkord =)
Nu er alle 48 blogge syet færdige, og i eftermiddag skal de lægges ud på stuegulvet - arrangeres i rækker 6x8.
Først måtte vi dog lige afprøve, hvordan bloggene skal vendes. Det giver et meget forskelligt udtryk alt efter, hvordan bloggen vendes.
Vi valgte den første version, der giver blå linier i tæppets længde retning, men der blev debatteret flittigt, inden beslutningen blev taget.
Det er helt klart min hobby, det her med patchwork, men hold nu op, hvor er det dejligt, at Lars kaster sig engageret ind i projektet, roser, kommenterer og siger sin ærlige mening. Jeg er en heldig kvinde.
bomuld og en mønstret pink til "ildstedet" i midten.
Jeg kom godt fra land og fik kædesyet de første 15 blogge, men så gik der, som det så tit sker her i huset, pause i projektet.
Der var masser af maskin synings kurser med Jane Sand hos Kastanja det efterår, og jeg var sulten på at lære nyt.
I sidste uge var jeg til det sidste af forårs kurserne, og da jeg kom hjem, besluttede jeg, at nu skulle sommeren bruges på, at få færdiggjort nogle af de halvfærdige projekter. Vi mangler jo også det tæppe.
Så klippes de fra hinanden, og den anden side syes på. Så går turen til strygejernet og der presses, inden næste "lag" syes på.
Det er en dejlig måde at arbejde på. Minder lidt om min fortid som fabriksarbejder på akkord =)
Nu er alle 48 blogge syet færdige, og i eftermiddag skal de lægges ud på stuegulvet - arrangeres i rækker 6x8.
Først måtte vi dog lige afprøve, hvordan bloggene skal vendes. Det giver et meget forskelligt udtryk alt efter, hvordan bloggen vendes.
Vi valgte den første version, der giver blå linier i tæppets længde retning, men der blev debatteret flittigt, inden beslutningen blev taget.
Det er helt klart min hobby, det her med patchwork, men hold nu op, hvor er det dejligt, at Lars kaster sig engageret ind i projektet, roser, kommenterer og siger sin ærlige mening. Jeg er en heldig kvinde.
