søndag den 5. januar 2014

Prusilusken gik ned med flaget

Pyha - der blev lige lidt for meget om ørerne, og jeg måtte kaste håndklædet i ringen i midten af november og indrømme, at det var tiden med en længere sygemelding.
Det er ikke noget der er let at erkende, og jeg måtte da også have lidt hjælp, før det trængte ind.
Jeg er igang med at arbejde mig op ad hullet, og kan langsomt begynde at skimte lyset og håbet igen.
Det har været en hård omgang, og jeg har ikke været mange sure sild værd. Dog har jeg fundet lindring i mine håndarbejds sysler, og så en masse gode gåture med hunden.

Det er blevet til lidt af hvert, som er blevet færdigt, og andet som har fået et skub i retning af at blive færdigt i 2014 =)


Her er tæppet til min mor. Hun pakkede det ud juleaften, og blev meget glad for det - det bliver flittigt brugt.

 

Så kastede jeg mig over et nyt strikkeprojekt. Jeg strikker for tiden løs på Tempelblomst fra Annette Danielsens bog Østen for solen. Den strikkes i to tråde Højlandsuld og en tråd Alpaka fra Garnudsalg.dk.
Det er en ren fornøjelse at strikke med Garnudsalgs dejlige garner, og Annette Danielsen er altid god for en velskreven opskrift. Jeg har købt en 100 cm wire og koblet den sammen med en 80 cm wire fra Knitpro, og alligevel sidder det og klumper lidt sammen på pinden - jeg har ikke talt, hvor mange masker jeg er oppe på nu, og jeg gider heller ikke rigtigt - har bare på fornemmelsen, at det bliver meget værre inden jeg skal lukke af =)

Endelig, har jeg lige kastet mig over lidt sokke strikkeri. Jeg har strikket et par sokker til min bonusdatter og det er også blevet til et par til Lars.
Derudover har jeg lige her til morgen færdiggjort disse dejlige sokker fra Tante Grøn. Jeg er vild med Arwetta garnet de er strikket i, og de frække farver passer rigtig godt til mine fødder.



Jeg strikker dem efter min old gamle strikkeopskrift, som jeg har fået af Anita for mange år siden. Opskriften er med fodformet lukning, hvilket gør, at sokkerne bliver super lækre at have på.
Jeg strikker skafterne i rib 1r,1vr hele vejen, så falder de ikke ned, men sidder godt på anklerne.
Nu er der købt garn til et par til Lars med blå kontrast farve, og Laura fabler lidt om, at hun gerne aftager et par i skrig pink, så der er fast arbejde i fremtiden til Prusilusken

Til sidst - god jul, og godt nytår til mine læsere. Jeg håber det bliver til mange gode opdateringer herfra i 2014.