mandag den 3. juni 2013

Lidt mere babystrik

Så har jeg været igang igen. Der er blevet strikket babytøj igen.
Jeg bliver moppet på det groveste "Du er jo totalt mormor skruk" og det er jo ikke helt løgn.
Jeg må klare mig med titlen som bedstefaster, og det er nu heller ikke så ringe endda.

Hvor er det skønt med små nye mennesker i familien, og jeg VIL have lov at forkæle. Prøv bare om i kan stoppe mig! 

Det blev til endnu en model fra bogen "Babystrik på pinde 3" af Lene Holme Samsøe

Lille trøje i højlandsuld fra Garnudsalg.dk farve koldskål. Knapperne købte jeg hos Garniture i Middelfart, og de er bare helt rigtige til denne farve garn.