Jeg har virkelig fået gang i nogle gode sager her i ferien. Det er dejligt at have tid til de ting, man synes er sjove og som giver energi og glæde.
Det er blevet til en del håndarbejde. Der er blevet ryddet op i syværelset i kælderen. Jeg måtte en tur i IKEA, for at købe opbevaringskasser. Det er bare sjovere at være kreativ, når der er orden og overblik.
Den grønne trøje til Sara blev endelig færdig.
Det ser ud til, at blusen skabte glæde. Den passede fint.
Efter den store oprydning i kældere var der ikke flere undskyldninger - nu skal det tæppe til min mor altså videre.
Jeg er begyndt at gå på patchwork kursus hver anden tirsdag på Dalumskolen. Her har jeg fået skåret alt stoffet.
Min Pfaff maskine har været til eftersyn i august måned, da Kyndbøl besøgte skolen. Det er dejligt at få at vide, at min maskine er sund og rask, og meget velholdt. Så er der basis for mange gode sytimer endnu.
Jeg har dog været lidt troløs - jeg har været på besøg hos Kyndbøl. Bare lige for at kigge. Jeg har bestemt en god maskine, men der er nogle ting jeg mangler, som de nye maskiner kan.
Den store drøm er en af de nyeste Pfaff/Husquarna maskiner, som har større friarm, kan klippe tråden og selv indstille alt, hvad der skal indstilles udfra et bestemt stofvalg. Men de er dyre, så jeg må vist have fyldt lidt i sparegrisen inden den drøm kommer til at gå i opfyldelse.
Næste process er at få syet trekanterne sammen. Det gik egentlig relativ hurtigt. Denne slags tæpper er egentlig lidt samlebånds agtige - det kører bare derudaf.
Så kommer den lidt mere kryptiske del, hvor bloggene skal sammensættes. Her handler det jo i høj grad om at få lavet hver blog forskellig fra hinanden, og samtidig gøre bloggene harmoniske. Det kan man enten vælge at gøre meget "tænkt" eller bare sige "det er jo bare stof, og hvor galt kan det lige gå".
Jeg vælger det sidste. Jeg er ikke den slags patchworker, der udstiller mine tæpper.
Mine tæpper skal være til glæde, de skal bruges og varme på kolde dage, og det gør de nok ret godt, selvom jeg ikke bruger 1/2 år på at udtænke den helt perfekte placering af hver enkelt lap.
Jeg må nok også erkende, at jeg skal sy meget patchwork endnu, inden jeg kommer dertil, hvor jeg kan sy blogge som disse, og få alle hjørner til at mødes helt præcis. Men pyt - som før sagt, så skal mine tæpper være til glæde og gavn, og jeg er sikker på, at dette tæppe kommer til at varme min mor lige godt, på trods af et par små skæverter.
Nu skal der bare lige sys 14 blogge mere, som skal sys sammen, inden vi kan samle tæppet. Det tror jeg, at jeg kan få lidt hjælp til hos "Trisserne" på næste tirsdag, så jeg må nok hellere sørge for at have forsiden klar til da.
God søndag derude.